Det er altid dejligt at møde foråret og Helges aktive besætning. Helge besætningen har nået det første mål i år. Nemlig at få skibet klar til 1.april.!! Jonna marts17 P1040987

Efter 2 weekender nåede vi at rengøre skibet og tjære det indvendigt. Museets skibstømrere har været på banen kan vi se. En bjælke er udskiftet og flere bjælkeknæ har været af og på. En ny snelle - men ER der ikke lidt rigelig spænding på den bjælke. Diskussionen går - Poul må vis liiige høre, hvordan og hvorledes.

foraar marts17 1Men vi har også nået at tjære alt tovværk (Buglinien, som er af sælskind HAR vi jo klaret tidligere på året) - og vi skal ikke tjære vort ene test-uld-skøde-tov.

I klargøringsweekend nr. 2 kom efterhånden flere Helger på banen og vi fik skrabet bunden grundigt, markeret dårlige naglehoveder (hmmmm der ER nogle stykker efterhånden) - og givet hele bunden den heftige grundmaling. Så skal der bare bundsmøres med almindelig bundmaling næste weekend.

Men der blev også tid til at male side-bordene. De to varianter af den specielle vikinge-opskrift med mere eller mindre brændt Okker-pulver blandet med kærnemælk blev gjort klar. Den lyse er temmelig tyk i konsistens - og dækker ikke så godt som den mørke. Men vi kløede på med godt humør som altid og der var kamp om at komme til at male den fine hvide "Helge-slange", som pryder både stævn og hæk.

Den hvid farve bruges også på skjoldremmen, som er den liste, som sidder på øverste - årehulsbordplanke - udvendig. Den maling er meget længe om at tørre, hvilket vi hvert år ikke husker godt nok, når vi lægger skibet om på siden for at arbejde med bunden.Jonna marts17 P1040989

Efter endnu en lørdag - det blev så en reserve weekend - fik bunden sin bundmaling og den gule stribe fik en omgang ekstra, Helge-Ormen fik den sidste finish. De sorte markeringsstriber fik igen - og øje og tunge fik sin specielle cinnober-farve. - så NU ER Helge klar til at komme i vandet den 1. april og til en dejlig sæson 2017.