Helge er godt på vej ind i foråret.

Det går ret hurtigt med flittige hænder hvoraf der i den første klargøringsweekend var tilstødt t par nye mulige laugfolk. Vi byder velkommen og håber de vil falde til hos os.

 

  • Alt tovværket blev gennemgået og tjæret sidste weekend så den står på bund og fribord idenne weekend. 
  • Helge males med skiftevis rød og gul maling efter den originale vikingetidsopskrift, hvor okkerfarvepulveret blandes med kærnemælk. Bunden males (dog) med moderne bundmaling mod begroning
  • Bundproppen findes frem, tjekkes og isættes.
  • Så er skibet er klar til søsætning i det indre havnebassin ved museumsøen om 14 dage. 
  • Sejlet bliver efterset om vinteren, men om foråret skal det med et par års mellemrum barkes. Denne proces er speciel og langt hen ad vejen bruges metoder fra vikingetiden. I år bliver det ikke nødvendigt.